Kategori: Erhverv, restaurant, renovering
Landcafé
Ejeren af ejendommen i baggården i Studsgade 6 besluttede sig i 2016 for at åbne en restaurant. Baghuset var tidligere indrettet til kontorbrug og krævede derfor en større ombygning. To tidligere mødelokaler blev indrettet til opvask og et delvist åbent køkken. I kælderen blev der indrettet et nyt teknikrum med ventilationsanlæg for emhætte og komfortventilation, ny el-tavle, krydsfelt og fedtudskiller mm.
Projektet blev udbudt i fagentreprise, hvor Ubbe & Hansen stod for byggeledelsen. Restauranten åbnede planmæssigt inden sommeren 2017.
Bygherre
Privat bygherre
Arkitekt
Ubbe & Hansen
Omfang
Ombygning fra kontor til restaurant og produktionskøkken
Adresse
Studsgade 6, 8000 Aarhus